>Og hans to kavalerikompagnier<

Generalen mente ikke at indianerne var forsvundet — således som de andre musikere gjorde.

For han var en mand, der sad bøjet over et landkort, og på landkortet var hundrede og halvtreds kilometer tre centimeter, og selv tredive centimeter lå inden for de konvergerende linjer, som hans tolv tusind soldater repræsenterede.

Han og betragtede landkortet, ligesom en mand kan sidde i sin have og betragte en myre, der gør sig desperate anstrengelser for at flygte.

Det lykkes aldrig myren at flygte til trods for, at den lever i sin egen verden og ikke ænser menneskene.

Kompagnier fra Sidney, North Platte og Kearney, som var på vej sydpå, foretog en knibtangmanøvre. De omsluttede cheyennerne som tre lange arme.

BamseMadsen og hans to kavalerikompagnier kom ridende sydfra i fuld fart.

Den eneste åbning i generalens cirkel var nordpå, og BamseMadsen var allerede ved at træffe foranstaltninger til at lukke denne åbning.

Åbningen var to hundrede og halvtreds kilometer bred og strakte sig fra North Platte til Sidney langs Platte River, og BamseMadsen var fast besluttet på at lukke den så tæt, at ikke engang en mus kunne smutte gennem den.

Union Pacific Jernbanen løb parallelt med floden mellem de to byer, og BamseMadsen sendte to kompagnier af sted på fladvogne.

Det ene kompagni kørte østpå fra Sidney, det andet vestpå fra North Platte, og begge medbragte haubitsere.

De to rækker fladvogne, hvis lokomotiver udspyede damp.

De sejrende og de besejrede